Udflugt i godt selskab hvor både syn og smagsløgene stimuleres

Sensommerudflugt

Hver sensommer arrangerer Pejsestuen en udflugt, hvor bussen kører deltagerne rundt på Sjælland til bla. museer, kirker og andre spændende kulturelle steder. En god frokost er både et fast punkt på dagsordenen og en vigtig del af turen, netop fordi pejsestueudflugten foruden de spændende kulturelle oplevelser, også er hyggeligt samvær og gode samtaler på kryds og tværs blandt de mange deltagere.

Udflugten er et heldagsarrangement med afgang fra Vallensbæk Sognegård kl. 09.00 og forventet hjemkomst kl. 16:30.

Den 2. september i år går Pejsestuens sensommerudflugt til Holmegårds Værk, Nordens nye museum for glas, keramik og design. Museet ligger i de smukke, naturskønne omgivelser på Sydsjælland. På Holmegård Værk er oplevelsen i centrum og man vil som gæst blive bjergtaget af spektakulære værker og designmæssige særsyn, der stimulerer sanserne og skabe minder, der er værd at samle på. Holmegaard Værk markerer sit 200-års jubilæum med den storslåede særudstillingen ”Fest“, som giver et unikt og festligt indblik i, hvordan Holmegårdglas har udgjort en central del af festlige begivenheder gennem to hundrede år.

Efter besøget på Holmegårds Værk fortsætter turen til restaurant Villa Gallina, hvor der venter os en frokostplatte samt kaffe og kage. Drikkevarer på egen regning.

Pris for deltagelse 375,00 kr. pr. person.

Tilmelding: https://forms.churchdesk.com/f/3YyUD2gQul senest den 24. august.

Billeder fra Pejsestueudflugten