Kirken blogger
Kirkens julemarked
AF: PR-AFDELINGEN, DEN 14. NOVEMBER 2024
Ho Ho Hoooo
Hvis du allerede har set denne mand i Vallensbæk Landsby, er det fordi han er ankommet med bus 143 og i disse dage er ved at klargøre sin julekane til julemarkedet i Vallensbæk Sognegård på lørdag den 16. november. Så tag hele familien med og læg vejen forbi Vallensbæk Sognegård og få taget årets julefoto mellem kl. 11:00 - 12:00, hvor julemanden stiller op til fotografering ved sin julekane... måske har han også lidt slik i sin julesæk til de fremmødte. Mens han forbereder sin julekane, er Menighedsplejen i færd med at forvandle Sognegården til en markedsplads med stader, der vil sælge advents- og kalendergaver, nørklerier, nisser, hjemmelavet marmalade, hjemmebagte småkager og meget mere. Julemarkedet åbner allerede kl 10:00 og slutter kl. 15:00, så der er rig mulighed for at komme i julestemning.
Al overskud går til bla. julehjælp til økonomisk trængte familier i Vallensbæk menighed.
Vi ses på lørdag i Vallensbæk Sognegård.